top of page
Scene ved kystnære græsarealer

Familieterapi

Familieterapi er vigtigt, fordi det hjælper familier med at styrke deres relationer, forbedre kommunikationen og håndtere konflikter. Det skaber en tryg ramme, hvor alle kan blive hørt, forstået og arbejde sammen mod fælles løsninger, hvilket bidrager til et sundere og mere harmonisk familieliv.

Familieterapi

Familieterapi har til hensigt at styrke og skabe positive forandringer i relationen. Det sker igennem en række samtaler der starter en ny udviklingsproces hos jer som familie. Det er en udviklingsproces der styrker kommunikationen, forståelsen og åbenheden imellem jer, hvilket også har indvirkning på hvordan i hver især har det. ​Når der er mistrivsel, problemer eller lidelse hos ens barn, så er der noget man skal se på som forældre. Fordi det er et symptom på, at der er noget der ikke virker eller fungerer.
 
Der er noget der er usundt i relationen og der er brug for indsigter og værktøjer til at skabe ændringer og positive forandringer. Det er ofte et fælles problem som alle må samarbejde omkring for at ændre, og her er familieterapi yderst relevant især hvis dit barn også er i et psykoterapeutisk forløb for unge.​

I en familieterapi session får I effektive redskaber og indsigt i hinandens tanker, følelser, adfærd, intentioner og udækkede behov. Disse indsigter skaber grundlag for et bedre forhold. Med en dybere forståelse for hinanden opnår I bedre samspil i hjemmet, hvilket forbedrer og styrker jeres barns trivsel og selvværd i opvæksten.

Familieterapi tilbyder samtaler til forældre eller par, der måske oplever frustration, magtesløshed og bekymringer, hvilket fører til udfordringer i familielivet, opdragelsen eller hverdagen. Som forældre ønsker I hjælp til at forstå og støtte jeres barn bedre gennem deres udvikling. Dette er for dem, der oplever, at familie konflikterne er blevet destruktive og overskygger de positive stunder i dagligdagen.

En eller flere af jer lever måske med følelsen af, at dette ikke er det liv, I ønsker med jeres familie, og at I ikke er de forældre I virkelig ønsker at være.

bottom of page