Angst
Angst behøver ikke styre dit liv
Angst rammer langt flere, end vi tror – og ofte uden nogen åbenlys grund. Men det betyder ikke, at du skal leve med det. Her på siden deler jeg min tilgang til angstbehandling, som går i dybden med både årsagerne bag og de værktøjer, der hjælper dig til at få kontrollen tilbage. Mit mål er at skabe varig forandring – ikke bare lindre symptomer.
Læs med, og bliv klogere på, hvordan angst egentlig opstår – og hvad vi sammen kan gøre ved det.
Slip fri af angstens greb – og få livet tilbage
Angstbehandling med nærvær og forståelse
Jeg arbejder med mennesker, der oplever angst – både den invaliderende, der forstyrrer hverdagen, og den mere snigende uro, der ligger og lurer i baggrunden. Angst er nemlig ikke noget, vi bare "har". Det er noget, der sker i os – og noget vi kan arbejde med. Faktisk vil op mod 20% af os opleve angst i en sådan grad, at det hæmmer livskvaliteten. Derfor er angstbehandling en af de vigtigste opgaver i mit virke som psykoterapeut.
Hvad er angst egentlig?
Mange ser angst som noget negativt. Men faktisk er angst et livsvigtigt signal – en biologisk beskyttelsesmekanisme, som har sikret vores overlevelse i tusindvis af år. Uden angst ville vi have haft svært ved at undgå farer. Det er den, der får os til at stoppe op ved kanten af en skrænt, sige nej til at løbe ud på motorvejen – og ikke hælde benzin i mikrobølgeovnen.
Problemet opstår, når alarmen bliver alt for følsom – og reagerer, selvom der ikke er nogen reel fare.
Amygdala: Din indre alarmcentral
Angst bor i et lille område i hjernen kaldet amygdala. Den reagerer lynhurtigt på ubehag og fare – men den skelner ikke mellem en sabeltiger og en chef i fløjlsbukser. Når først relæet i amygdala er slået til, forbliver det aktivt, medmindre vi arbejder aktivt med det.
Her kommer jeg ind i billedet. For en effektiv angstbehandling handler netop om at kunne slå relæet fra igen – at genskabe ro og tryghed i dit indre system.
Når alarmen reagerer på fluer
Forestil dig, at din amygdala er som en alarm i dit hjem. Hvis den hele tiden går i gang pga. en flue, bliver det trættende i længden. Mange behandlingsformer fokuserer kun på, hvad der udløser angsten (f.eks. edderkopper eller fly). Jeg fokuserer derimod på, hvorfor din alarm overhovedet er så følsom. For det er her, nøglen til varig forandring ligger.
Bag enhver angst ligger en overbevisning
Angst handler sjældent om det, vi tror det gør. Det handler om, hvordan vi fortolker det, vi oplever. Når du bliver bange, skyldes det ikke eksamen i sig selv, men det du har fortalt dig selv om, hvad eksamen betyder for din identitet. Det hele foregår gennem dine indre "filtre" – dine overbevisninger.
En vigtig del af mit arbejde er at identificere og ændre de begrænsende overbevisninger, som holder amygdala i konstant alarmberedskab.
Fobi, angst og OCD – samme grundmekanisme
Uanset om du kæmper med generaliseret angst, social angst, eksamensangst eller OCD, arbejder vi med den samme grundmekanisme: en overaktiv alarm. Forskellen ligger i, hvordan du reagerer på den. Ved OCD ses det som tvangshandlinger og ritualer – men det er stadig amygdala, der forsøger at beskytte dig mod noget, den tror er farligt.
Hvor kommer angsten fra?
Angst kan opstå på to måder:
-
Den kan være lært – især i barndommen. Børn kopierer de voksnes adfærd uden filter. Har dine forældre f.eks. været ængstelige, kan du have arvet deres reaktionsmønstre.
-
Den kan komme fra traumer – fysiske eller følelsesmæssige. Når noget ubehageligt sker, slår amygdala relæet til og forsøger at beskytte dig mod at det sker igen. Udfordringen er, at den ofte overgeneraliserer. Brænder du dig én gang i køkkenet, kan hele huset pludselig føles farligt.
Fra sabeltiger til eksamenssved
Angstens mekanismer er gamle – men dine udfordringer er nutidige. Når kroppen reagerer med kamp/flugt eller frys, udløses stresshormoner som adrenalin og kortisol. Det var smart, da vi skulle undslippe rovdyr. Men i nutidens liv med jobsamtaler, præstation og forventninger, forstyrrer det i stedet vores evne til at tænke klart og præstere.
Forskning viser, at mennesker præsterer langt bedre, når amygdala er i ro. Det gælder både i sport, på arbejde og i sociale sammenhænge.
Musen og løven: Hvem fortæller du, at du er?
Hvis du ser dig selv som en lille mus i en stor og farlig verden, reagerer dit alarmsystem derefter. Men ser du dig selv som en løve – stærk, tryg og med ressourcer – kan din amygdala slappe af. Derfor arbejder jeg med at styrke din oplevelse af dig selv og dine muligheder. Ikke bare med ord, men med teknikker, der omskriver gamle mønstre i dybden.
Angst, stress og depression – en tæt forbindelse
Angst, stress og depression hænger tæt sammen. Det skyldes bl.a., at amygdala og hippocampus – hjernens hukommelsescenter og "stressbremse" – ligger side om side. Vedvarende angst kan føre til stress, og stress kan på sigt føre til depression. Og det hele hænger sammen i én stor, selvforstærkende spiral.
Derfor inddrager jeg altid dit stressniveau i behandlingen – og vi arbejder både med tankemønstre, nervesystem og krop.
Klar til at tage første skridt?
Hos mig får du en tryg og personlig tilgang til angstbehandling – baseret på både neuropsykologisk viden og mange års erfaring med mennesker. Jeg ser ikke kun på symptomerne, men på hele mennesket bag.
Vil du gerne forstå, hvad der sker i dig – og lære, hvordan du tager styringen tilbage?
Så er du hjerteligt velkommen til at kontakte mig.